Op mod en halv million danskere har dagligt arbejdet hjemmefra under coronakrisen. Og fænomenet lader til at have slået rod. Dansk Industri forventer, at der på den anden side af krisen vil være mere end dobbelt så mange, der klarer arbejdsopgaverne fra hjemmekontoret sammenlignet med tiden inden corona.
Hjemmearbejdet er med andre ord kommet for at blive, men hvordan påvirker det os selv og vores oplevelse af hjemmet, når det sted, vi plejede at holde fri, pludselig bliver det sted, vi også arbejder?
Det spørgsmål tager Mikkel Frey Damgaard op i det seneste afsnit af podcastserien ”Velkommen hjem”. Til lejligheden har han fået besøg af Pernille Pedersen, der forsker i ledelse og stress ved CBS, og Cecilie Nielsen, som er journalist og historiker. De har begge mærket på egen krop, hvad det vil sige, når familieliv og arbejdsliv skal udleves på den samme matrikel.
”Min store computerskærm står på vores spisebord, og den er tændt hele tiden. Vi rykker den bare lidt hen, mens vi spiser, så jeg bliver hele tiden mindet om, at man lige kan besvare en mail og lave noget ekstra,” fortæller Pernille Pedersen, der kan se både fordele og ulemper ved hjemmearbejdet.
”Man sparer tid, det kan være mere fleksibelt, og man skal ikke bruge så meget energi på at blive forstyrret. Men mange har også dårlig samvittighed både over for arbejdet og over for børnene, hvis de er hjemme samtidig,” siger hun.
Risiko for ensomhed
At flytte arbejdet hjem på privatadressen har også været en blandet oplevelse for Cecilie Nielsen. For nok kan det øge effektiviteten, når man ikke længere skal bruge tid på transport og de mange afbrydelser i et storrumskontor. Men hun har også savnet nærværet og den personlige kontakt med kollegerne.
”På den ene side har jeg været meget effektiv og nået en masse ting. Men på det mentale plan har jeg kunnet konstatere, at jeg er blevet mere og mere ensom,” fortæller hun.
Cecilie Nielsen har samtidig oplevet, at effektiviteten kan være svær at opretholde, hvis man samtidig har familien omkring sig.
”Der hvor det fungerer bedst for mig, er når min mand er på arbejde, min datter i institution, og min hund ligger og sover,” fortæller hun.
Nye krav til fremtidens boliger
For Cecilie Nielsen har det hjulpet at have et rum i kælderen, som kan bruges som arbejdsværelse. På den måde har hun bedre kunnet skille arbejde og privatliv ad. Det er ikke alle, der har den mulighed, og det giver ifølge Pernille Pedersen store udfordringer for hjemsendte medarbejdere.
”Det er vigtigt, at man får en struktureret tilgang til at arbejde hjemme, så man kan lukke en dør og sige: nu er jeg på arbejde. Det er der mange, der er dygtige til, men vi skal være opmærksomme på, at der er nogen, hvis samvittighed er på ekstremt overarbejde,” siger hun og håber, at arkitekterne vil tage erfaringerne fra coronakrisen med sig, når de tegner fremtidens boliger.
”Vi er vant til de her store køkken-alrum, men hvis fremtidens arbejdsliv kommer til at indebære struktureret hjemmearbejde, hvilket jeg tror, så skal man have et rum, man kan gøre det i. Vi må gentænke, hvordan vi kan opretholde en skillelinje mellem arbejde og fritid i hjemmet,” siger hun.
Cecilie Nielsen er enig. For selvom virtuelle møder på Zoom eller Teams kan være en smart måde at dele information med kollegerne på, så skal man stadig have ro omkring sig for at kunne arbejde fokuseret.
”Alle nybyggede huse burde have et coronasikkert arbejdsrum,” siger hun.