For at få den bedste oplevelse anbefaler vi at du benytter en anden webbrowser

Happy Quest

Vi står midt i en lykkerevolution. Måske nærmer vi os sandheden om, hvad der gør folk glade, eller måske lever vi i en tid, hvor lykke kræver en større indsats og helt nye tilgange. Sandsynligvis er det en kombination af begge dele.

En historisk glemt faktor i opskriften på lykke er nabolag. Nabolag er der, hvor mennesker tilbringer det meste af deres fritid, og hvis lykken blomstrer der, vil det sandsynligvis sprede sig til andre dele af livet også. Derfor forsøger vi at udvikle verdens lykkeligste nabolag. For at sikre vores succes, har vi fået lidt hjælp fra de mennesker, der ved bedst – dig.

For andet år i træk, har vi spurgt omkring 8000 mennesker, på tværs af vores otte markeder, om hvad lykke og livskvalitet betyder for dem. Selvfølgelig er alle forskellige, men vi er allesammen mennesker og vi har et par ting til fælles.

I vores resultater indså vi, at nabolagslykke ligner processen, når man bygger et hus; det udvikles trin for trin. Derfor har vi skabt en forklaringsmodel: House of Happiness. Modellen illustrerer udviklingen af nabolagslykke gennem fire elementer: det funktionelle, det følelsesmæssige, fællesskabet og formål, hvor hvert element repræsenterer en etage i huset. I modellen stiger graden af lykke med højden af hver etage.

  

Funktionelle behov: En nem hverdag

De funktionelle behov er de ting, som vi klager over til vores venner. Når vi kæmper for at finde tiden til at vaske tøj eller ikke kan finde en parkeringsplads tæt på hjemmet. Disse universelle problemer kan være der hvor skoen trykker, og som i sidste ende kan påvirke fundamentet for nabolagslykke. Men i 2019 er kultur og motion ting, der udløser følelsesmæssig tilfredsstillelse og derfor vægtes de højere i opskriften på lykke.

"I dag er et godt nabolag et sted, hvor du kan være kunstnerisk og dyrke sport og teater, og du ender med at praktisere et par forskellige færdigheder - jeg tror, at det, vi stræber efter, er at have byer, som er tilstrækkeligt differentieret"

Mihaly Csikszentmihalyi
Professor i positiv psykologi

  

Følelsesmæssige behov: Holistisk sundhed

En sund livsstil betyder en lykkelig livsstil. Motion er en af de vigtigste og mest fremhævede faktorer i en sund livsstil - men krop, sind og miljø er ikke adskilte enheder. I stedet hænger de sammen og påvirker hinanden samt det samlede niveau af lykke.

Ifølge Happy Quest undersøgelsen står natur og ro øverst på listen. Faktisk kan tilstedeværelsen af grønt bidrage til at reducere stress, øge kreativitet og give klarhed til ens tanker, samt forbedre trivsel og fremskynde healing. Vores forudsigelse er, at der vil komme en større efterspørgsel på mere byjungle og mindre beton.

 

"Folk erkender i stigende grad at sundhed er en langt mere integreret samtale, og at alle disse historisk adskilte metoder til sundhed og velvære - alle disse ting indgår i den samme samtale. Vi er naturligvis nødt til at lære af denne udvikling og bruge den, når vi designer vores nabolag."

Tim McCarthy
Administrerende direktør, Hart Howerton

  

Ensomhed: En revne i House of Happiness

I det 16. århundrede beskrev begrebet ensomhed mennesker, der forvildede sig for langt væk fra samfundet. Det var farligt, da de ikke længere var under den beskyttelse, som deres nabolag gav.
Mennesker er sociale væsener, og selv om vi overlever i dag uden et menneskeligt skjold, er lykken stadig afhængig af menneskelige forbindelser. Vores moderne livsstil ignorerer dette. Mange mennesker lever individualistiske liv, forbundet til teknologi og afkoblet fra virkeligheden. Folk bliver mere og mere ensomme, og det skader både sundhed og lykkeniveau.

Samtidig er nabolags-interaktion faldende, og disse tendenser hænger efter al sandsynlighed sammen.

Omvendt ser vi store muligheder for at vende udviklingen.

 

"[...] og omkring murene rundt om vores huse. De blev bygget i tiden under den kolde krig og kort efter Anden Verdenskrig, hvor alle var lidt bange for tanken om, hvem der holdt øje med dem og som kunne se dem, når de var udenfor. Så det vi designede dengang, er mange steder, der bevidst isolerer os."

Scott Cloutier
Nabolagsekspert

  

Behovet for fællesskab: Opbygning af fællesskaber

I nabolag er naboerne, der omgiver os, også potentielle venner. Men for at venskaber opstår, skal vi føle os trygge og accepteret for, hvem vi er. En god start kan være ved at engagere sig i kreative aktiviteter sammen. Hvorfor ikke blive en del af den lokale løbe- eller bogklub, eller måske starte en haveforening?

For at sociale møder kan ske og fremmes, er fysiske rum vigtige; Vi kalder dem det tredje rum. Det tredje rum refererer til fælles rum uden for det private hjem, der eksisterer for at skabe mulighed for fællesskabet og sociale aktiviteter. Eksperter opfordrer byer, bebyggelse og nabolag til at inkludere det tredje rum, da områderne herved er tilbøjelige til at blive mere sociale, fredelige og lykkelige. Det kan være et drivhus, et hobbyrum eller et udendørs træningsområde.

"Hvis du skaber plads til at mennesker kan udtrykke sig i lokalsamfundet, vil det skabe et tilhørsforhold og fællesskab i lokalsamfundet."

Kyle McKinley
Program Manager Belonging Project, Stanford University

  

Nabolagets formål: At føle sig hjemme

Når vasketøjet er under kontrol, en sund livsstil er på plads og der er tid til at ses med venner og familie, er det højeste niveau af nabolagslykke inden for rækkevidde.

De lykkeligste mennesker tager ansvar for at gøre deres nabolag til et bedre sted. De er værter for sociale arrangementer, skovler sne for de ældre, og fremmer genbrug. Disse målrettede handlinger kommer direkte fra hjertet, og det er derfor, de også har styrke til at forene nabolaget som helhed.

I en verden med stigende globalisering og individualisme, er dette din mulighed for at skabe en reel effekt. En mulighed for at gøre en synlig forskel, for at øge livskvaliteten for dem omkring dig og for at bidrage til et mere bæredygtigt samfund.

Hvilket formål vil du tilføje til dit nabolag?

 

"Hvordan styrker vi fællesskabets regeneratorer? Du kender de mennesker i nabolaget, der samler folk og sørger for kvarteret. De mennesker, der kender alle, som er vært for middagsselskaber for alle naboerne, folk der er healere, yogalærere eller gartnere."

Scott Cloutier
Nabolagsekspert