Moderne fortolkning af det klassiske byhus
Byhusene er en moderne fortolkning af det klassiske byhus, med trygge, bilfri stræder, der skaber et hyggeligt nabolag, med god mulighed for at lære sine naboer at kende. Den grønne kile går på tværs af bebyggelsen og forbinder stræderne med vigen, stranden og fællesfaciliteterne i Strandtorvet.
Byhusene er svanemærkede, og består af 110 byhuse fordelt på fem karréer. Byhusene er det første, større boligprojekt der anvender genbrugssten fra Gamle Mursten til facaden.
Prisbelønnede byhuse tæt på vandet
Facadespring og varierende højder skaber dynamik, og hvert byhus har henholdsvis en forhave mod strædet, en hyggelig gårdhave og en privat tagterrasse. Niveauspringene mellem byhusene giver privatliv på tagterrassen, hvor livet leves hele sommeren. Byhusene er lavet med split-level, der giver kontakt mellem hver etage, og et optimalt lysindfald i alle rum.
Byhusene har modtaget Københavns Kommunes præmiering for ’Gode og Smukke Bygninger’ opført i 2015 og 2016.