En helt ny bydel ved havnen
I Kystengen kan beboerne nemt indfri deres drømme om vand, kultur og byliv i et og samme område. De kan nyde en aftentur ved stranden få meter fra deres hjem eller gå opdagelse blandt nabolagets mange udendørs kunstudstillinger.
Udover det skønne byliv der findes i området, emmer kvarteret også af historie. Søndre havn blev grundlagt som industrihavn i 1900-tallet, og disse karakteristiske spor er bibeholdt og aktivt anvendt i udformningen af den nye bydel.
Et nabolag med plads til ro og fællesskab
Kystengen er et nabolag skabt med fokus på fællesskab, ro og hygge naboerne i blandt. Naboskab er et vigtigt element for at føle sig hjemme og tryg. Derfor er der også skabt en hyggelig gårdhave i Kystengen med grøn beplantning og hvor beboerne kan dyrke fællesskabet, lave sjove arrangementer sammen eller blot nyde en kop kaffe i solens varme stråler.
Facaden i det attraktive nabolag er bygget i smukke naturtegl fra Italien, der er brændte således at hvert tegl er unikt. Det giver et helt specielt udtryk til nabolaget og skaber en forskelligartet overflade, som trækkes ned i gårdrummet og skaber et varmt udtryk, der indrammer det grønne gårdområde.
Hjem med minimal vedligeholdelse og et skønt lysindfald
Boligerne i Kystengen er lyse lejligheder i 1 og 2 plan fordelt på syv etager og er mellem 82-138 kvm. Lejlighederne i 2-plan er bygget med inspiration fra de gamle byhuse, der i den grad præger Køges hyggelige centrum.
Fælles for alle boligerne er, at de deler et skønt fælles gårdrum og desuden har deres helt egen private udendørs oase i form af enten en altan eller terrasse, så beboerne nemt kan nyde de rolige og varme aftener i det fri.