Et prisbelønnet nabolag i enestående natur
Filmhusene Nord er tegnet af Juul|Frost arkitekter, der har haft fokus på at skabe optimal udnyttelse af kvadratmeterne samt at skabe funktionelle, æstetiske rum – og ikke mindst at inkludere det karaktergivende område i nabolaget. Det betyder, at der er skabt gode arealer både inde og ude.
At arkitekterne har haft fokus på at inkludere området og dets historie i nabolaget, har gjort at nabolaget har vundet den Internationale pris Landzine International Landscape Award 2020 i kategorien ”Residential”.
Et rekreativt område med historisk ophav
Flyvestation Værløse er blevet et rekreativt område med fornyet liv, efter at have været brugt i mange år af militæret som flyvestation. Men efter det sidste fly lettede i 2004, er idéerne med området blevet udviklet og flere nabolag er kommet til.
Grundet områdets historiske ophav, er flere af de gamle militærbygninger blevet fredet, hvilket betyder at området er præget af gammel historie blandet med moderne arkitektur. Der er derfor nok oplevelser og udflugter at tage på for beboerne i Filmhusene Nord.
Rækkehuse med energirigtige løsninger
Rækkehusene i Filmhusene Nord byder på tre forskellige boligtyper på henholdsvis to og tre etager og med et boligareal på mellem 115 - 152 kvm. I boligerne er der blevet lagt vægt på at indrette med gode planløsninger som sikrer et skønt lysindfald, der får hjemmene til at virke større og åbne.
Bæredygtighed og natur går hånd i hånd i Filmhusene Nord. Rækkehusene er opført Svanemærket, hvilket bidrager til et lavt energiforbrug i hjemmet samt et godt og sundt indeklima for beboerne.